FILMKLUBBER OG SKOLEFILM

Biografklub Danmark
Biografklub Danmark er en filmklub, der giver dig rabatter til en række udvalgte film i biografen.
Hver sæson udvælges en række unikke film, som medlemmerne kan se til halv pris.
Med dine rabatkuponer, får du - når du køber din billet i Viften - skåret halvdelen af prisen.
Du skal kun se 3 film for at tjene dit medlemskab hjem.
På Biografklub Danmarks hjemmeside: www.biografklubdanmark.dk kan du købe medlemskab.

Filmporten
Filmporten præsenterer hvert år de 12 stærkeste, mest tankevækkende og kunstnerisk udfordrende film på biografmarkedet.
Filmporten tilbyder et rullende program, hvor man ofte vil kunne se 3 – 5 måneder frem. Programmet er struktureret, så vi kan indlemme en Cannes-, Venedig- og Berlin-vinder eller give plads til et mesterværk, der bliver tilgængelig for klubben.
Filmporten startede i 2001 som et initiativ fra de danske arthouse biografer, der ønskede at give den smalle kvalitetsfilm et bedre grundlag. Det var oprindeligt et modspil til den generelle udvikling, hvor alt skulle være større og større og dyrere og dyrere.
Folkene bag Filmporten er af den opfattelse, at kvalitet ikke hænger sammen med størrelsen på filmens marketingbudget. Kvalitetsfilmen er derfor ofte en film, der ikke bare underholder, men underholder med mening.Filmporten tilbyder hvert år medlemmerne uforlignelige værker, der kommer til at stå som milepæle i filmhistorien.Du kan altid se programmet på: filmporten.dk
Bemærk at når du køber biografbilletterne online betaler du fuld pris - du vil kunne få refunderet til halv pris, når du fremviser din filmportbillet i Viftens billetsalg.
>> Læs om filmene og køb dit medlemskab her <<

Med skolen i biografen
Med skolen i Biografen’ er en skolebioordning, hvor underholdning møder undervisning. Ambitionen er at give skolen langt bedre vilkår for at anvende biografen som klasselokale og kvalificere filmundervisningen og filmoplevelsen i skolemæssig sammenhæng.
’Med Skolen i Biografen’ er et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, centre for undervisningsmidler, filmudlejere, biografer og kommuner i Danmark. Et filmprogram, der består af undervisningsegnede titler til elever fra børnehaveklassen til ungdomsuddannelser turnerer de involverede biografer.

Til samtlige titler hører undervisningsmaterialer, som kan hentes gratis på Det Danske Filminstituts hjemmeside
’Med Skolen i Biografen’ begyndte i 2000 i Nordjylland. Siden har ordningen udviklet sig så den i dag omfatter 115 biografer og 75 % af landets kommuner. Ordningen har nu mere en 250.000 årlige deltagere.
Booking forestages på >> mitcfu.dk/msib <<

Seniorbio
Ældresagen præsenterer i Viften seniorbio, som er et tilbud for pensionister og efterlønnere.
Filmene inkluderer gratis kaffe/te efter filmen i Viftens café. Viften har elevator til kørestol.
For yderligere information se Ældresagen Rødovres hjemmeside: https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/roedovre

Aftener i Paradis
Kirkerne i Rødovre præsentere filmklubben: Aftener i Paradis
4 fremragende film med efterfølgende debat i Viftens café. Pris: 250 kr.
Medlemskab kan købes her på viften.dk og i Viftens café.
Der sælges ikke billetter til enkelte film.
Hent det fysiske program i Viften eller Rødovres kirker.