Teater- og dansetroldene præsenterer: Peter Pan

Tirsdag 21. marts kl. 12:00 og kl. 19:00 og onsdag 22. marts kl. 12:00 og kl. 19:00

Teater- og dansetroldene præsenterer den eventyrlige fortælling om drengen Peter Pan, der nægter at blive voksen, samt de tre børn, som følger ham til Ønskeøen.
Den moderne Peter Pan - med cappen lidt på skrå - flyver ind gennem vinduet til børneværelset hos familien Darling for at finde sin skygge, der er stukket af. Sådan møder han Wendy, John og lille Michael, og sådan begynder fortællingen, som har talt til fantasien og fastholdt både børn og voksne gennem de seneste hundrede år.
Klokkeblomst drysser fe-støv på Wendy, John og lille Michael, og pludselig kan de flyve - helt til enden af Mælkevejen. På Ønskeøen kan alt ske. Børnene oplever  fantastiske eventyr med De Glemte Drenge, Tiger Lillys indianerstamme og Peters ærkefjende, den grusomme sørøver Kaptajn Klo. Så kom og oplev det klassiske  eventyr om Peter Pan, som denne gang er krydret med moderne musik og dansenumre.


For institutioner
Institutionsbilletter kan købes til forestillingerne kl. 12 og koster kun 40 kr. stykket (Der skal indtastes kampagnekode som kan erhverves ved at kontakte kontakt@teaterogdansetroldene.dk)

 

PETER PAN
Af J.M. Barrie
Dramatiseret af Henrik Prip
Forlag: Nordiska ApS og Dansk Teaterforlag
(originalrettigheder hos Nordiska ApS)